Sparekassen blev etableret i 1860. Den nystiftede sparekasses formål var at være en hjælpekilde til glæde for hele lokalsamfundet. Den oprindelige formål har ikke ændret sig - i over 165 år har Rise Sparekasse spillet en central rolle i udviklingen af den sydfynske region. Gennem generationer har vi hjulpet mennesker og familier med at skabe en sund og levedygtig økonomi – samtidig med at vi har bidraget til meningsfulde forandringer i lokalsamfundet.

Som et moderne pengeinstitut vægter vi den tætte, personlige relation højt og tilbyder altid kompetent rådgivning med fokus på dig og dine behov. 

Med over 11.000 kunder og  ca.50 engagerede medarbejdere er vi dedikerede til at gøre en positiv forskel – både for den enkelte og for hele fællesskabet. Vi brænder for at gøre vores lokalområder mere inspirerende, da vi tror på, at tilstedeværelse og opbakning er med til at skabe vækst, liv og udvikling i lokalområderne.

Vi støtter lokale initiativer, der virkelig gør en forskel, og vi arbejder hver dag for at styrke både familieliv og erhvervsliv i vores region. Med fire filialer i Rise, Svendborg, Haarby og Faaborg er vi altid tæt på dig og din hverdag.
 - Hos Rise Sparekasse ønsker vi ikke blot at være i verden, men at være noget for verden. 

Samfundsansvar

Gaveuddeling

Sparekassen foretager en årlig udlodning af midler til lokalsamfundets mange forskellige foreninger, som gør en forskel i vores lokalområder. Gaveuddelingen sker om foråret hvert år. Uddelingen sker til foreninger, kulturbegivenheder og gode lokale formål, som er medvirkende til at skabe trivsel og udvikling i lokalområderne. Sparekassen deltager ligeledes som sponsor i mange foreninger og ved mange lokale arrangementer. Sparekassen ønsker at bakke op om de lokale ildsjæle, som medvirker til, at der sker mange forskellige aktiviteter i lokalområderne, hvor vi er repræsenteret. Vi vil medvirke til udvikling, vækst og trivsel sammen med de lokale ildsjæle, privatkunder og virksomheder, der hvor vi selv lever, bor og har vores hverdag.

Læs mere om gaveuddeling her

En arbejdsdag til gavn for lokalsamfundet

Hos Rise Sparekasse arbejder vi hver dag på at gøre en reel forskel – både som organisation og som mennesker. Derfor har alle medarbejdere mulighed for at udføre samfundsansvarligt arbejde én dag om året i arbejdstiden

Bæredygtige energiforbrug

Vi tager ansvar for vores energiforbrug og arbejder aktivt på at reducere vores CO₂-aftryk. Derfor har vi investeret i og opsat solcelleanlæg både på vores hovedkontor i Rise og på den tidligere filial i Flemløse. Derudover har vi implementeret natsænkning i Rise og investeret i andele i vindmøller.

I vores filial i Svendborg har vi installeret varmepumper og anlæg, som mindsker både strøm- og varmeforbrug. Samtidig udskifter vi løbende belysningen, så vi også på dette område bruger mindre energi.

Alle disse tiltag bidrager til at reducere vores miljøbelastning og skabe en mere bæredygtig drift – til gavn for både mennesker og klima.

Miljøvenlige reklameartikler

  Vi arbejder løbende på at gøre vores reklameartikler mere bæredygtige. Det betyder, at en stadig større del af vores materialer nu er fremstillet med fokus på miljøet – uden at gå på kompromis med kvalitet og funktionalitet.  

Rise Sparekasse_RiseInvest_Tryghed til at investere

Bæredygtige investeringer

Hos Rise Sparekasse sætter vi høje standarder for både vores samarbejdspartnere og de investeringsprodukter, vi formidler. Både Sparinvest og BankInvest har en stærk historik i at integrere globale retningslinjer – herunder FN’s resolutioner – direkte i deres investeringsstrategier.  Begge partnere tilbyder udelukkende artikel 8- og artikel 9-fonde, hvor bæredygtighed indgår som et vigtigt parameter. De har desuden en fossilpolitik, der styrer investeringer og udfasning af selskaber, der ikke lever op til kriterierne.

På den måde kan vores kunder investere med overblik, omtanke og fokus på en mere bæredygtig fremtid.

Bæredygtig finansiering på kreditforeningsområdet

På kreditforeningsområdet arbejder både Totalkredit og DLR Kredit målrettet med den bæredygtige omstilling. De bidrager aktivt til udviklingen af de kriterier og rammevilkår, som fremover skal være opfyldt, for at et kreditforeningslån kan leve op til gældende krav. Totalkredit tilbyder desuden konkret støtte i forbindelse med energiforbedringer, herunder en energiberegner, tilskud til udskiftning af gas- og oliefyr samt mulighed for fordelagtige priser på energitjek.

Fokus i rådgivningen -  Finansiering af elbil

Vores indsats er først og fremmest forankret i den finansielle rådgivning og i de produkter, vi tilbyder vores kunder. Det er her, vi har den største mulighed for at gøre en reel forskel.

Et konkret fokusområde er finansiering af elbiler. Vi tilbyder målrettede elbillån med konkurrencedygtige vilkår og rådgiver om både budget, løbetid og den samlede økonomi i bilvalget. På den måde hjælper vi kunder med at træffe valg, der hænger sammen økonomisk og samtidig bidrager til en mere energieffektiv udvikling af transporten.

Elbil

Med Dankort Øremærket støtter du naturen

Når du betaler med dit Dankort – eller Dankort-delen af dit Visa/Dankort eller Mastercard Dankort – donerer Rise Sparekasse, Dankort og en række danske butikker 1 øre til Den Danske Naturfond for hver betaling. Det koster dig intet ekstra, og donationen sker automatisk. Alle midler går ubeskåret til opkøb af vild natur rundt om i Danmark.

Læs mere