Fast eller variabel rente

Vil du vide mere om faste og variable renter, er du velkommen til at kontakte os

Kontakt os

Lån med fast eller variabel rente?

Når du skal låne penge til din bolig - skal du træffe et vigtigt valg. Skal du vælge lån med fast eller variabel rente? Om fast eller variabel rente er det bedste valg for dit realkreditlån afhænger af mange ting – ikke mindst din risikovillighed. Der er nemlig fordele og ulemper ved begge typer. Den store forskel ligger i trygheden. Fast rente er sikker og lidt dyrere, mens variabel rente er mere usikker og billigere her og nu.

Se videoen i bunden af siden, der forklarer forskellen mellem fast og variabel rente.

Fast rente

Når du optager et realkreditlån med fast rente, betyder det, at renten altid er den samme i hele lånets løbetid. Så uanset om der kommer en generel rentestigning - eller et rentefald - så skal du betale det samme i rente hver eneste måned.

  • Ingen udsving i renten
  • Mulighed for kursgevinst ved omlægning
  • Lavere bidragsydelse
  • Du kender dine udgifter

Variabel rente

Vælger du et lån med variabel rente, betyder det, at renten både kan stige og falde. Kommer der en generel rentestigning, vil dit lån med variabel rente blive dyrere. Og på samme måde vil et generelt rentefald gøre dit lån billigere. Så din månedlige udgift kan både blive højere og lavere

  • Lavere rente
  • Mulighed for at afdrage mere
  • Kan låses i op til fem år