
Aktuelt

Rise Sparekasse støtter Knæk Cancer
Kræft rammer mange, og de fleste af os kender nogen, der på den ene eller anden måde har været berørt af sygdommen. Derfor bakker vi i Rise Sparekasse op om Knæk Cancer og er med til at sætte fokus på en sag, der har betydning for rigtig mange mennesker. Knæk Cancer er med til at skabe opmærksomhed om kræftsagen og støtte den forskning, der kan føre til ny viden og nye muligheder i behandlingen af kræft. Vi er stolte af at være med til at sætte fokus på Knæk Cancer.

CPR-oplysninger lækket - pas på svindel!
Der er konstateret et alvorligt databrud i CPR-registret, hvor uvedkommende har fået adgang til personoplysninger på et meget stort antal danskere. Hændelsen er ikke relateret til Rise Sparekasse og påvirker ikke vores systemer eller drift. Men når personoplysninger som navn, adresse og CPR-nummer kommer i de forkerte hænder, kan det øge risikoen for svindel og identitetsmisbrug. Vi opfordrer derfor til øget opmærksomhed over for uventede opkald, sms'er og e-mails.

Rise Sparekasse søger privatrådgiver til Svendborg!
Vil du være en del af en lokal sparekasse, hvor relationer, nærvær og personlig rådgivning er en naturlig del af hverdagen? Har du lyst til at hjælpe kunder med at træffe gode økonomiske beslutninger? Så kan du være den privatrådgiver, vi søger til vores filial i Svendborg. Bliv en del af et stærkt team på 14 kollegaer, der rummer både privat og erhvervsrådgivere.

Investeringsaften for Kvinder i Marstal
Vi har indgået et spændende samarbejde med Motorfabrikken Marstal og inviterer alle interesserede kvinder til en inspirerende aften med fokus på investering onsdag d. 4. november kl. 17:30. På aftenen får man mulighed for at møde Ann-Christina Lykke Motzfeldt fra Moneypenny and More og Mette Harbo Bossow fra Sparinvest samt rådgivere fra Rise Sparekasse.
Kontakt os
Kontakt os her eller find en lokal afdeling.