Svendborg/Faaborg Valgkreds
Christel Munk Pedersen
Jeg er 59 år og har været kunde i Rise Sparekasse i 15 år. Den personlige service, Sparekassen tilbyder, er af stor betydning for os og vores (voksne) unge mennesker, der også er kunder i Sparekassen.. Jeg er bosat i Svendborg, hvor jeg også er født og opvokset. Efter et par afstikkere til udlandet, København og Odense, har jeg boet her siden 1995 med min familie.
Jeg vil gerne i repræsentantskabet for Rise Sparekasse for fortsat at fremme den kunde-nære service, den lokale tilknytning og stiller også mit mandat til rådighed for at sikre diversitet i repræsentantskabet. Ligeledes vil jeg gerne se Rise Sparekasse vækste forretningen, gerne gennem yderligere filialer, drevet af de værdier, der ligger i at være "en anderledes" udbyder i forhold til andre, større banker.
Professionelt arbejder jeg som Global Sales Director for en af Svendborgs produktionsvirksomheder, SBS Friction A/S. Mit virke er primært i udlandet, da 99% af vores produktion eksporteres. Jeg har kontakt med kunder på alle niveauer og har en relationel og tillidsskabende profil, der sikrer kontinuitet og god drift i vores virksomhed. Min professionelle profil er derfor ikke lokalt funderet, men mere drevet af værdibaseret ledelse, forretningsforståelse og vækst under hensyntagen til bankens værdier og ståsted.
Med Venlig Hilsen
Christel Munk Pedersen